NYHEDER
Har Grenfell Ground fået stoppet op?
En teknologibaseret tilgang
Hjem | Nyheder og opdateringer | Short Post Label
Her ser Adam Jurka, national salgschef hos Ramtech Electronics, på, hvorfor bygninger med farligt beklædning skal følge NFCC-retningslinjerne og overgå til sikrere og mere permanente midlertidige foranstaltninger for at beskytte beboerne mod brand.Det er nu tre år siden den ødelæggende brand i Grenfell. Kort derefter blev det opdaget, at mange andre bygninger rundt om i Storbritannien havde lignende farlige beklædninger. En vej frem blev identificeret: Implementer midlertidige brandsikkerhedsforanstaltninger til midlertidig, kortvarig styring og begrænsning af risikoen for brand, indtil udskiftningen af beklædningen kunne gennemføres.Spørgsmålet er derfor, hvorfor beboerne stadig, efter tre år, er afhængige af disse ‘midlertidige, kortvarige’ foranstaltninger, såsom vagt for at advare dem mod brand. Det har ikke hjulpet, at regeringen har en ‘passiv’ holdning til genoprettende tiltag ved at insistere på, at arbejdet er bygherrernes ansvar.Det faktum, at der stadig er forvirring om, hvem der skal betale for saneringsarbejder, har ikke hjulpet. En konsekvens heraf er, at ejere af bygninger, der implementerede vagttelefoner – et dyrt system, der er tilbøjeligt til menneskelige fejl – som en kortsigtet løsning, nu er nødt til at fortsat at være afhængige af dem. Det faktum, at nogle vagttelefoner har været på plads i tre år, viser, hvor langvarig denne sag er blevet.
Offentlige tal illustrerer omfanget af problemet med 300 tårnbygninger på over 18 m i England alene, alle med beklædning i Grenfell-stil og stadig venter på at blive gjort sikre. Dette er kun toppen af isbjerget, da det ikke omfatter regeringens anslåede 1700 bygninger på over 18 m, der har systemer, der er kendt for at være farlige, herunder nogle træbeklædninger, højtrykkelaminat og polystyrenbeklædning samt isoleringssystemer. Derefter er der et estimeret antal på 100.000 bygninger mellem 11 m og 18 m i hele Storbritannien, der kan have farlige beklædningsmaterialer på ydersiden. Der er helt sikkert et argument for, at Byggeforsikringsfonden bør dække alle bygninger med farlig beklædning, uanset højde.
Men på de nuværende fremskridsniveauer vil saneringsarbejdet tage årtier. Ville du, som en af de 500.000 indbyggere, der bor i disse farlige bygninger, være tilfreds med at forblive på vagt i den nærmeste fremtid, vel vidende, at EWS (ekstern vægsystem) udgør en alvorlig brandrisiko? Selv sidste uge blev over 1.000 beboere på en bolig- og studenterboligbygning på seks blokke i det vestlige London evakueret fra bygningen på grund af frygt for brandrisici.
Våkne vagter er langt fra ideelle, da de er afhængige af, at personen kan se branden i en meget stor bygning med flere etager. Andre bygninger med farligt beklædning er kun beskyttet af sikkerhedsvagter, som forventes at patruljere døgnet rundt og varsle beboerne, hvis der opstår en brand. Omkostningerne ved at gøre dette – som bæres af ejeren af bygningen og/eller beboerne – kan være så høje som 250.000 pund om året per bygning. Derudover er der problemet med, hvor lang tid det tager en vagt at advare hele en blok af beboere, når vi ved, at brand i bygninger med farligt beklædning kan sprede sig på få minutter. De er normalt pålagt at gøre dette ved hjælp af en lufthorn, hvilket næppe er en effektiv metode i en bygning med flere beboere. Desuden er vagterne påkrævet at holde fingeren på en lufthorn, mens de advarer og evakuerer en bygning fuld af mennesker, mens branden spreder sig. Træder de selv i fare ved at udføre dette?
NFCC har for nylig udgivet deres tredje udgave af ‘Guidance to support a temporary change to a simultaneous evacuation strategy in purpose-built blocks of flats’. De fastslår tydeligt, at ejerne af bygninger bør installere fælles brandalarmer så hurtigt som muligt for at reducere eller fjerne afhængigheden af vagtskift. Dette er den klare forventning for bygninger, hvor der ikke kan gennemføres sanering på ‘kort sigt’. Denne tilgang bør under næsten alle omstændigheder reducere den økonomiske byrde for beboerne, når de finansierer vagtskiftene. Andre har også støttet denne vejledning, og Inside Housing opfordrer de berørte bygninger til at overgå til sikrere og mere permanente midlertidige foranstaltninger som sprøjteanlæg og brandalarmer.
Derfor støtter vi i dette dokument den vejledning fra NFCC, der opfordrer til, at alle bygninger med farligt beklædning skal have en teknologisk baseret brandalarm, der kan varsle hele bygningen samtidigt.
En stor fordel ved trådløse brandalarmsystemer er, at de kan implementeres til at skabe et ‘fælles’ brandalarmsystem i enhver bygningsstørrelse. Vigtigere er det, at trådløs teknologi gør det muligt at undgå at bore huller i vægge til kabelinstallation, hvilket sikrer integriteten af brandrummene. NFCC har identificeret huller eller åbninger som et potentielt problem; “Alarmanlæg, der er installeret i bygningen, må ikke have nogen negative virkninger på de andre brandsikkerhedsforanstaltninger i bygningen. For eksempel må installationen af et kablet system ikke skabe en rute for, at brand og røg kan sprede sig i brandklassede vægge, der tidligere var uigennemtrængelige’.
Et trådløst brandalarmsystem gør det muligt for signalet at passere gennem alle almindeligt anvendte materialer i en bygning, samtidig med at man undgår at skulle bore huller i væggene. Hvis kun én af varmesensorerne eller røgsensorene i et trådløst system aktiveres, giver det en alarm via flere sammenkoblede alarmpunkter i alle områder af bygningen, hvilket muliggør en ‘sammenhængende evakuering’ af beboerne. Systemet er ikke afhængigt af manuel intervention eller en vagtperson, der ser branden. Systemer som vores WES3 er fuldt trådløse, så der er ingen kabelforbindelser eller strømforbrug – og de har en batterilevetid på tre år, så der kræves kun lidt eller ingen vedligeholdelse, mens automatisk detektion reducerer menneskelige fejl. Når man vælger et trådløst brandalarmsystem, bør det være i overensstemmelse med EN 54 og kan skaleres til enhver bygning af enhver størrelse ved brug af oversvømmet mesh-radio teknologi. Systemerne er tamper-proof og kan lejes eller sælges, og de kan afsendes med næste-dagens levering.
Innovation inden for internetforbindelse, apps og evnen til at indsamle, analysere og tolke data i realtid har udvidet funktionaliteten af trådløse brandalarmsystemer. For eksempel kan REACT-cloudsystemet fjernoverføre advarsler fra alarmen til relevante medarbejdere, såsom ejendomsadministratorer, der er placeret et andet sted, via en app, der er installeret på deres smartphone eller tablet. De modtagne advarsler kan understøttes med specifikke planer for stedet for at markere det præcise sted for hændelsen. Brugerne kan derefter optage handlinger på deres enhed, som automatisk uploades til skyen for feedback til relevante gruppemedlemmer.
En ting, der er tydeligt fra Grenfell-tragedien, er at ejere af flerfamilieboliger er juridisk ansvarlige for brandsikkerhed. Der er berettigede bekymringer hos beboerne om at have en række vagter med vagtfunktion i bygningen, især på et tidspunkt hvor de er pålagt at opretholde social distansering. Vi bør tænke over beboerne i karantæne, der bor i bygninger med usikker beklædning. Det kan bestemt ikke være let for dem, da de er bevidste om den øgede brandrisiko, samtidig med at vagter, der skal isolere sig selv, kan gøre det vanskeligt med døgnvagtbeskæftigelse.Det er grunden til, at vi slutter os til det voksende antal organisationer, der støtter NFCC’s opfordring til at indføre fælles brandalarmer eller sprinklere, fordi det eliminerer behovet for vagt og alle de problemer, der er forbundet med det.Med langvarige forhandlinger om, hvor pengene til saneringsarbejderne skal komme fra, er det nu tid til at følge den vejledning, som NFCC og andre har fastsat om effektive midlertidige foranstaltninger, der bedre beskytter beboerne. Når det gælder ydeevne, omkostninger og installationskomfort, tilbyder trådløse brandalarmer, der overholder EN54, en meget effektiv fremgangsmåde og er allerede blevet anvendt på en række bygninger med farlig beklædning.
Søg:
Søg på hjemmesiden efter mere relevant indhold.
Del:
Liker du dette indhold? Hvorfor ikke dele det på dine sociale netværk eller sende det til en anden person?.