En ny tankegang om brandsikkerhed

Dette gælder over hele Europa, hvor arbejdsbåde, havgående fartøjer og offshore-vindservicefartøjer er udsat for lignende risici under varmt arbejde, midlertidig strømforsyning og operationer i små rum. Morgan Davis, business development manager hos Ramtech North America, understreger, at operatørerne skal gå ud over arbejdsintensiv vagtopgivelser og indføre smartere metoder for at opretholde synlighed og kontrol, før gnisterne udvikler sig til alvorlige hændelser i maskinrummet – erfaringer, der gælder for hele Europas arbejdsbåde- og offshore-vindsektor.

På tidspunktet for branden på Bonhomme Richard var manuel vagt ved branden fortsat en hjørnesten i den marine brandforebyggelse. Menneskelige vagter havde til opgave at observere varmearbejdsområder og ringe alarm, hvis der opstod røg. Dette kræver, at folk er på det rette sted, på det rette tidspunkt og fuldt opmærksomme. Træthed, skiftforandringer og dårlig kommunikation udgør alle risici.

Denne udfordring er lige så akutt under vedligeholdelse, eftermontering og havneoperationer for europæiske arbejdsbåde, havgående fartøjer og offshore-vindservicefartøjer. Designet til en levetid på 20 år Eller endnu mere: disse fartøjer gennemgår over tid strukturelle ændringer og systemopgraderinger, hvilket kan reducere adgangen til lukkede hulrum og gøre inspektion og overvågning mere komplekst.

I løbet af det seneste årti har der været brande i maskinrummet på skibe til overførsel af besætning, som transporterer personale til offshore-anlæg, såsom Windcat 3 I 2010 og Windcat 8 I 2017 har der været behov for intervention, ofte med inddragelse af faste CO₂-systemer og koordinerede reaktioner fra besætningen.

I nogle tilfælde gjorde røg og trange rum adgangen vanskelig, hvilket understreger behovet for tidlig opsporing, robust overvågning og robuste sikkerhedsforanstaltninger. Disse hændelser viser, hvor afgørende tidlig opsporing er – et hul, som trådløs overvågning er designet til at udfylde.

Medens detektionens grænser bliver mindre og den operationelle kompleksitet øges, bliver argumentet for mere robust overvågning desto mere overbevisende. Tette tidsplaner, ældre skibe og komplekse eftermonteringer øger ikke kun brandrisikoen, men øger også forsikringseksponeringen og potentielle nedetid, hvilket gør det afgørende at kunne opdage og effektivt afhjælpe problemer for både sikkerhed og forretningskontinuitet.

Det er også vigtigt at anerkende, at skibe rummer mange tomrum og ubevogtede områder, hvor affald kan ophobe sig over årene af tjeneste. Disse skjulte områder udgør en betydelig risiko, især under varmt arbejde som f.eks. at skære igennem skotter, hvor gnister og varme kan antænde skjulte brændbare materialer og tillade, at branden spreder sig uanmeldt.

Varmt arbejde forbliver en af de primære startkilder under vedligeholdelse. Midlertidige generatorer, svejseprocesser og lukkede rum øger faren, især hvor brændstofsystemer, motorrum og hjælpemaskiner er placeret tæt sammen. På nogle fartøjer kan små dieselmotorer endda placeres over kedlerne, hvilket øger risikoen for ulykker, hvis der opstår lækage eller restbrændstof. I sådanne miljøer kan selv små lækage af brændstof udvikle sig til større problemer, hvis de ikke opdages tidligt.

Manuelle brandovervågninger er ressourcekrævende og kostbare, og de efterlader plads til menneskelige fejl. Operatørerne vender i stigende grad til smartere og mere tilpasningsdygtige overvågningsløsninger, der giver kontinuerlig overvågning i skjulte områder og kan tilpasse sig ændrede forhold under komplekse vedligeholdelsesoperationer.

Der er også praktiske begrænsninger ved kablede installationer. Installationen kan være langsom og ukomfortabel, og kablerne er sårbare over for vibrationer, utilsigtet skade eller miljøpåvirkning, hvilket potentielt kan medføre, at kritiske områder ikke overvåges under risikable perioder.

Derudover kan kablede systemer kompromittere integriteten af brandzonens grænser. Hvis kabler passerer gennem skotter og dæk, kan brandzonens grænser ikke være fuldstændigt sikret, hvilket øger risikoen for, at brand eller oversvømmelse kan sprede sig gennem skibet.

Både i USA og Europa gør omkostningerne ved og kravene til arbejdskraft i forbindelse med kontinuerlige manuelle vagtindsatser det stadig mere attraktivt at anvende trådløs overvågning. Ved længerevarende ombygninger kan investering i fleksible overvågningsstrategier reducere risikoen, nedetiden og forsikringsmæssige omkostninger. Sådanne tilgange kan ofte anvendes på flere projekter og tilbyde langsigtede driftsmæssige fordele. For operatører er målet ikke kun at overholde regulativer, men også at demonstrere en reduktion af risikoen. Smarte overvågningssystemer dækker over skjulte områder, understøtter udviklingen af regulativer og styrker besætningsberedskabet uden at overlade for meget af det til menneskelig opmærksomhed.

Investering i moderne detektions- og overvågningsteknologier muliggør døgnkontrol, mens efterarbejdstider for personale typisk varierer fra 30 minutter til tre timer, hvilket skaber potentielle huller i overvågningen, når menneskelig tilsyn fjernes. Søfartssektoren er nået et punkt, hvor afhængigheden af manuelle processer ikke længere står i forhold til risikoen. Ved at integrere tilpasningsdygtige detektions- og bevidsthedsstrategier kan operatører opretholde sikre og robuste flåder under krævende forhold uden at gå på kompromis med den operationelle effektivitet.

I en tid med høj flåteudnyttelse, stramme margener, krympende kompetencebeholdninger og stigende reguleringskontrol skal operatører imødekomme mere intelligente tilgange til brandsikkerhed, ellers risikerer de at få omfattende skader, tab af produktivitet og skade på omdømmet. For Europas arbejdsbåde og offshoreflåder er det ikke længere valgfrit at holde brandrisikoen under kontrol – det er en nødvendighed for at overleve i erhvervet.