NYHEDER
Sikkerhedssikring – dengang vs. nu: Brand i Kings Cross
Hjem | Nyheder og opdateringer | Short Post Label
I den anden artikel i denne korte serie ser Ramtechs contentmarketingchef Jon Bennett på, hvordan sikkerhedsafskærmningen har udviklet sig over tid. Denne gang fokuserer han på branden i King's Cross i London, der fandt sted i slutningen af 1980'erne. Ville eller kunne denne begivenhed stadig finde sted nu?Det er en onsdag aften om vinteren i Storbritanniens hovedstad – præcis den 18. november 1987 for at være mere præcis. Pendlerne er på vej hjem gennem London, og som sædvanlig er det en travl aften på metrostationen King's Cross St Pancras – et af de vigtigste knudepunkter i det britiske transportsystem. London Underground. I virkeligheden har den platforme til metro-, Circle-, Hammersmith & City-, Northern-linjen City-afsnittet, Piccadilly-linjen og Victoria-linjen, hvilket gør den til en af de mest benyttede linjer i metro-netværket. På trods af alle ændringerne i hovedstaden siden slutningen af Anden Verdenskrig, Nogle af metrostationerne fungerede med i det store omfang forældede funktioner. På King's Cross St Pancras metrostation var dette tilfældet med trægulve. Rulltrappe, En maskine, der stammer fra omkring 1940erne. Denne tilsyneladende normale maskine, som sandsynligvis er blevet brugt af millioner af mennesker i løbet af dens levetid, skulle forårsage en af hovedstadsens største katastrofer i den seneste tid.
En simpel kamp
I 1984 blev rygning forbudt på alle London Underground-tog. Efter en brand på Oxford Circus et år senere blev forbuddet udvidet til også at gælde alle undergrundsstationer. Men det var almindeligt på den tid, at rygere tændte deres cigaretter, mens de gik ud af stationen, og smed tændstikkerne på gulvet i billethallen og op ad trappen. Omkring kl. 19.30 faldt en stadig brændende tændstik ned fra siden af en bevægende rulletrappe. En kombination af fedt og affald fra den daglige bevægelse (billetter, hår, rottepels osv.) under rullebanerne på rullebanen tillod denne lille brand fra tændstikken at sprede sig. Brandvæsnet blev tilkaldt blot seks minutter efter, at passagererne først havde advaret British Transport Police om branden.
Den første brug af brandslukningsudstyr mislykkedes, da branden brændte under rulletrappen, da det var umuligt at nå den. Der var tilgængeligt vanddampudstyr, men ingen på stedet var blevet oplært i brugen af det. Omkring kl. 19.42 stod hele rulletrappen i brand. Dette resulterede i overophedet gas, der steg op til toppen af rullebanen, hvor den blev fanget af loftet. Gassen ramte omkring tyve lag gammel maling, som begyndte at absorbere varmen. Tre minutter senere opstod en overophedning (en antændelse af brændbare materialer) og en flammebølge skød op til billethallen, der fyldte den med sort røg og høj temperatur. Desværre dræbte eller kom mange af dem, der ikke på dette tidspunkt havde evakueret ud af billethallen, til skade ved lynudbruddet (en antændelse af brændbare materialer) og en flammebølge, der skød op til billethallen og fyldte den med sort røg og høj temperatur. Desværre dræbte eller kom mange af dem, der ikke på dette tidspunkt havde evakueret ud af billethallen, til skade ved lynudbruddet (en antændelse af brændbare materialer). Over 150 brandmænd deltog på stedet, og branden blev erklæret slukket i de tidlige timer af den 19. november. I alt mistede tredive personer livet, nitten blev alvorligt kvæstet og omkring otte snes andre blev såret.
Ville det ske nu?
Mange ting ændrede sig efter katastrofen og den offentlige undersøgelse, der fulgte. Interessant nok, udover de faktorer, der blev nævnt tidligere i Dette indlæg, Det viste sig også, at vinklen (30°) på rulletrapperne var vigtig. Efterforskningen af overophedningen førte til opdagelsen af ‘trench effekt’ hvilket var fuldstændig ukendt før branden. Dette havde direkte forårsaget overstrømsbranden. Selvom dette stadig kan ske i metroer rundt om i verden, fandt der mange ændringer sted i London Underground-netværket som følge af den ødelæggende brand.
En af de første ting, der skete, var fjernelsen af træ fra stationer, herunder fra rulletrapper og paneler. Den sidste trærullebane blev fjernet i 2014. Rygning blev fuldstændig forbudt overalt i London Underground-netværket blot få dage efter branden. Der blev monteret varmeafmærkninger og sprinklere under rulletrapperne. Personalet blev uddannet bedre, og der blev indført et radiosystem for hurtigere kommunikation.
Ti år efter branden var der blevet indført en række sikkerhedsforbedringer, herunder overvågning med videokameraer, avancerede branddetektionssystemer og fjernelse af farlige materialer. Branden førte endda til bedre udstyr til brandmænd i Storbritannien – gule plastbukser, der smeltede i den intense varme, og gummihandsker, der resulterede i dårlig håndbevægelse, blev erstattet med mere effektive beklædningsgenstande.
Selvom risikoen for brand aldrig helt vil forsvinde, er der ingen tvivl om, at de ændringer, der er foretaget, og den efterfølgende udvikling inden for teknologi har drastisk reduceret risikoen for, at noget lignende nogensinde sker igen, især på Londons metro.
Søg:
Søg på hjemmesiden efter mere relevant indhold.
Del:
Liker du dette indhold? Hvorfor ikke dele det på dine sociale netværk eller sende det til en anden person?.